Temaaften - Ser du mig - Det adopterede barn i skole

INVITATION TIL TEMAAFTEN


INVITATION TIL TEMAAFTEN
”Ser du mig - Det adopterede barn i skolen
v/familie-og psykoterapeut Michel Gorju
torsdag den 21. marts 2019 kl. 18:30 - 21:30
i ”Den Gamle Byrådssal” i ”BYENS HUS”, Stændertorvet 1, 4000 Roskilde

BEMÆRK lokalet ligger på 1. sal. Indgang sker gennem træporten ud mod Stændertorvet. Elevator findes ved indgang D på bagsiden af huset.

At starte i skole er for de fleste børn et stort skift i deres liv. For det adopterede barn er det endnu et skift blandt alt for mange i et kort og turbulent liv.

Måden skolen møder det adopterede barn, kommer til at betyde om det bliver udvikling eller en ny smertefuld oplevelse af ”ikke at blive set og forstået, som den jeg er.
Temaaftenen sætter fokus på, hvordan vi som forældre og skole kan forstå adoptivbarnets reaktioner og tilrettelægge barnets skoledag således, at vi støtter barnet i at få udbytte og en positiv oplevelse af skolen.

Børn som i de første leveår udsættes for mangel på tryghed, omsorg og genkendelig kontakt, udvikler strategier for at beskytte sig selv. Det vi kalder overlevelsesadfærd. Disse overlevelsesstrategier bliver i barnets autonome nervesystem, som barnet ikke har kontrol over. Det er kroppens automatiske reguleringssystem, og det styres af følelser og kroppens erfaringer. Det autonome nervesystem har stor betydning i forhold til stress og angst.
Det lille barn har brug for hjælp til regulering for at kunne udvikle et sundt nervesystem.
Dette sker normalt i en sund relation til forældre, som beskytter, spejler og regulerer, alt efter barnets behov.
For det adopterede barn har denne regulering ofte været så mangelfuld, at barnet konstant har været i en tilstand af høj stress.

Michel vil i sit oplæg bruge film, som han har optaget på sine rejser i Afrika.

Michel Gorju er desuden ansat som kursusleder og PAS-konsulent i Ankestyrelsen. Læs mere om Michel Gorju på hans hjemmeside: http://michelgorju.dk/

Du må meget gerne tage dit barns lærer med!

PRIS: 100 kr. incl. kaffe/the, kage og kildevand.

TILMELDING OG BETALING: Tilmelding sker efter ”først-til-mølle-princippet” og skal ske senest den 13. marts 2019 via køb af billet hos https://adoptionogsamfund.nemtilmeld.dk/

KONTAKTPERSON: Lene Borg, tlf. 40609201 eller pr. mail: lene.borg.2B@gmail.com

ARRANGØR: Adoption & Samfund

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

26.02 | 17:17

Du er fantastisk

------------------------------
http://www.kviklantop.com/

...
09.02 | 11:37
Nye arrangementer har modtaget 2
13.11 | 06:22
Velkommen har modtaget 5
Du kan lide denne side